Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi (rev. april 2021)

ANTIMOBBESTRATEGI

 

 

 

Vi ved, at jo bedre elever trives, des bedre er deres mulighed for læring. Derfor vil vi på Hjørring Sydøstskole på ingen måde tolerere nogen form for mobning, heller ikke mobning på digitale medier!

 

Ifølge "Børns Vilkår" defineres mobning på følgende måde: "Mobning er den enkelte eller gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig."

 

Ved digital mobning forstås krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for via digitale medier.

Herunder beskrives skolens handleplan i forhold fysisk mobning og digital mobning:

 

Handleplan - skole

Alle lærere, pædagoger og ledere er forpligtet til at gribe ind over for mobning.

 

Teamet omkring klassen inddrages samme dag, som mobningen er konstateret.

Umiddelbart herefter inddrages forældrene i samarbejde med ledelsen.

 

Hvis det konstateres, at der sker mobning på Hjørring Sydøstskole, sættes følgende handlinger i gang:

  1. Trivslen analyseres for eksempel vha. den fælles analysemodellen eller den kommunale mobbeopsporingsmodel. https://formidlinghjoerring.alldialogue.dk/
  2. Tiltag formidles til alle klassens lærere/pædagoger, elever, forældre og ledelse
  3. Direkte involverede parter inviteres ind til et samarbejde om forbedring af trivslen
  4. Der udarbejdes en handleplan. Evaluering af tiltagene er en obligatorisk del af handleplanen.

Skolens vejledere og øvrige kompetencepersoner inddrages efter behov.

 

Hjørring Sydøstskole samarbejder med SSP (skole, socialvæsen og politi) omkring den grovere mobning. De eksterne samarbejdspartnere inddrages efter behov.

 

Handleplan – elever

Hvis man som elev føler sig udsat for mobning, er det vigtigt, at man deler sin oplevelse, så man får hjælp til at løse problemet.

Som elev kan man kontakte: Klasselærer, inklusionsvejleder eller skoleleder. Tal under alle omstændigheder med en voksen!

Endelig kan man som elev henvende sig til Elevtelefonen på nummer 6040 2010.

Handleplan - forældre

Tal først og fremmest med barnet om, hvad der er sket.

Er der tale om digital mobning, så få barnet til at vise dig indholdet og tag om muligt et screenshot.

Tag kontakt til mobberens/mobbernes forældre, hvis det drejer sig om nogle, I kender.

Tag altid kontakt til skolen, også selvom mobning ikke er foregået i skoletiden. Skolen har mulighed for at rådgive og skabe kontakt mellem forældre og klasselærer, it-vejleder, inklusionsvejleder og ledelse.

Er eleven blevet postet på et uønsket billede, findes der hjælp på https://redbarnet.dk/sletdet/

 

 

Trivselsfremmende tiltag på Hjørring Sydøstskole:

Værdiregelsæt

Se værdier og værdiregelsæt. Skolens værdier og værdiregelsæt er fundamentet for samvær og trivsel på skolen.

Samværsregler i alle klasser

Gennem dialog mellem lærere, pædagoger og elever aftales det i den enkelte klasse, ud fra skolens overordnede værdiregelsæt, hvad man skal være særligt opmærksom på i forbindelse med samværet elever og elever imellem samt elever og voksne imellem.

Trivselsdag - trivselsundersøgelse

På Hjørring Sydøstskole deltager alle elever i en trivselsundersøgelse en gang årligt. Resultaterne herfra omsættes til initiativer, der fremmer den daglige trivsel på skolen. Det kan være særligt tilrettelagte forløb for enkelte klasser eller trivselsdage for hele skolen.

Legepatrulje

Legepatruljen har til formål at skabe fysisk aktivitet for alle børn i frikvartererne gennem leg og bevægelse. På skolerne skal de ældre elever fungere som forbilleder for yngre skolekammerater og inspirere de yngste elever til at sætte gang i legeaktiviteterne. Legepatruljen er på den måde også med til at skabe sociale relationer på tværs af alder, køn og sociale skel.

 

Venskabsklasser

 

Den enkelte skole kan arbejde med venskabsklasser.

 

 

 

 

Synlige gårdvagter

I alle pauser er personale tilknyttet de enkelte afdelinger som gårdvagter. Eleverne kan derfor hurtigt finde en gårdvagt, såfremt de har brug for voksenassistance eller hjælp til en konflikt under udvikling.

Særligt tilrettelagte frikvarterer

I særlige tilfælde kan der arbejdes med særligt tilrettelagte aktiviteter i pauserne for den enkelte klasse med støtte fra personalet.

Analysemodellen

Vores analysemodel lægger vægt på, at det pædagogiske personale skal have fokus på interaktionen mellem eleverne og omgivelserne. Gennem brug af analysemodellen opnås ifølge forskningen større fagligt udbytte for elever med særlige behov, relativt øget selvværd i forhold til skolearbejdet, og mindre udskilning af elever fra den almindelige undervisning.

Skole-hjem-samarbejdet

Den tætte dialog mellem skole og hjem er vigtig i forhold til at sikre trivsel. Mistrives en elev - eller lærer - er det vigtigt, at der er direkte dialog mellem de involverede parter, og forældre er altid en del af det. Det forventes også, at forældre bakker op om skolens handlinger overfor børnene og snakker med dem om samværsregler, trivsel m.m.

 

 

Vedtaget i Skolebestyrelsen november 2017

Senest revideret marts 2021